Under eksamen

Det er vigtigt, at censor udover at sikre, at reglerne i eksamensbekendtgørelsen bliver overholdt, også udøver god censorskik. Det indebærer bl.a. at medvirke til, at eksamenssituationen forløber på en både korrekt og naturlig måde, hvor eksaminanden får en fair mulighed for at få afprøvet sin viden, og hvor eksaminandens særlige situation (nervøsitet mv.) håndteres hensynsfuldt og professionelt. God censorskik skal også bidrage til, at eksaminanden gennem eksamensforløbet forstår, hvorfor præstationen er blevet bedømt med den givne karakter.

Særligt om mundtlig eksamen

Den for censor mest udfordrende prøve er den mundtlige eksamen, hvor bedømmelsen finder sted på grundlag af en tidsmæssig ganske kort præstation.

Det ser pænt ud, at censor, når eksaminanden træder ind i lokalet, hilser på denne ved håndtryk eller et venligt nik evt. ledsaget af et par ord og samtidig præsenterer sig. Censors navn bør i øvrigt fremgå af eksamensopslaget uden for lokalet.

Censor skal herefter sikre sig eksaminators identitet ved at sammenholde studiekort med eksamenslisten. Har eksaminanden glemt sit studiekort, kan anden dokumentation normalt anvendes. Censor bør i så fald gøre et notat herom.

Eksaminationslokalet skal selvsagt være i orden og klargjort til eksamen (vand og glas, papir og blyant samt evt. lærebøger og materialesamlinger mv.).

Det er vigtigt, at censor under hele eksamensforløbet signalerer nærvær og upartiskhed. Vær i den forbindelse opmærksom på egen adfærd og mimik.

Varigheden af eksaminationen er normalt 15-20 minutter. Det er vigtigt, at tiden overholdes, så alle eksaminander stilles ens. En voldsom nervøsitet eller andre særlige forhold kan dog berettige, at eksaminationen trækker lidt ud. Er det eksamen med forberedelsestid, er det især vigtigt, at tiden overholdes. Eksaminator bør selv holde øje med tiden, men svigter dette, må censor signalere, at tiden er gået.

Selvom censors rolle principielt er observerende, er der ikke noget i vejen for, at censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Hvis censor kan se, at eksaminanden ikke forstår eksaminators spørgsmål, eller man taler forbi hinanden, bør censor bidrage til, at eksaminationen igen kommer på rette spor. Censors deltagelse må dog aldrig få karakter af en overtagelse af eksaminationen.

Eksamen er principielt offentlig, men det respekteres normalt, hvis eksaminanden beder om, at der ikke er tilhørere. 

Eksamination af grupper

Rammereglerne om gruppeprøver for bachelor-, kandidat- og masteruddannelserne er samlet som følger i eksamensbekendtgørelsen for universitetsområdet:  

§ 13.Universitetet kan bestemme, at en eksamen tilrettelægges som en gruppeprøve.

Stk. 2. Universitetet fastsætter nærmere regler i studieordningen om gruppeprøver, herunder gruppestørrelse, eksaminationstid og muligheden for at vælge individuel eksamination.

§ 14.Ved den afsluttende eksamen, jf. § 3, stk. 3, har den studerende ret til at udarbejde opgavebesvarelsen individuelt og at aflægge individuelt mundtligt forsvar.

Stk. 2. Er den afsluttende skriftlige opgavebesvarelse i den afsluttende eksamen udarbejdet i en gruppe, har den enkelte studerende ret til at aflægge individuelt mundtligt forsvar.

§ 15.Ved skriftlige gruppeprøver kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres (individualisering). Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen.

Stk. 2. Hvis den enkelte gruppedeltagers bidrag ikke skal bedømmes selvstændigt, kan den skriftlige opgavebesvarelse indgå i bedømmelsen ved et efterfølgende mundtligt forsvar.

Snyd og plagiering

Når censor læser opgaven, sker det, at der kan opstå mistanke om snyd eller plagiering. Et typisk tegn kan være stor variation i tekstens kvalitet. Ved at google tekstudsnit kan mistanker sommetider underbygges. Opstår mistanken, rettes der henvendelse til eksaminator – gerne i god tid inden eksamen.
Eksaminator har adgang til kontrolværktøjer på universitetet. Hvis mistanken opstår under selve eksaminationen, skal eksaminationen gennemføres og censor og eksaminator foretager votering og beslutter karakter uagtet mistanken.
Karakteren tilbageholdes så for den studerende til man nærmere har fået undersøgt mistanken via universitetets kontrolværktøjer. Det er universitetet, der forestår plagieringskontrollen og foretager den endelige vurdering.